Sovepose
- Ja, jeg må jo tilstå at jeg ikke har ligget i en sovepose
siden jeg var indenfor militæret, så her var jeg meget
usikker på, hvad jeg skulle købe. Den energiske unge pige i
Friluftsland (og i øvrigt meget vidende) startede med at
ville sælge mig en sovepose med dun til 2300 kr. Her slog
fedterøven bremserne i og efter noget snak frem og tilbage
blev det til denne "lette" fiberpose
Marmot Axion 45 med en vægt på ca. 800 g og
til en pris på kr. 899, og her må jeg igen konstatere, at
fordi jeg er høj, så må jeg have en ekstra lang sovepose og
det vejer også ekstra. Troede ikke at jeg kunne mase posen
ned i den medfølgende transportpose, men det gik
JHar nu prøvet at tage den
på, og hhm, jeg er ikke helt vild med at blive lukket inde,
men det går forhåbentlig - ja, det skal gå. Har også købt et
silkelagen til den nette pris på 499 kr.

Fodtøj, ja her er jeg virkelig kommet på en prøve.
Jeg aner endnu ikke om jeg har fundet det rigtige fodtøj til
turen - havde bestemt mig for at jeg ikke ville have
vandrestøvler, men vandresko og har så købt et par
Salomon. Har nu prøvet
dem af på 50 km i alt, og efter dag 1 har de fungeret, men
skal stadig testes.

Så
er jeg i gang med at teste det 3. par vandresko -
Ecco Ultra Terrain 1.1.
med Gore Tex. Har lavet en aftale med butikken, at jeg kan
afprøve dem inden døre og hvis ikke det er mig, så aflevere
dem igen. Og nu tester jeg og håber og håber og håber og
traver og traver rundt i stuen...

Falke vandresokker, tror
de hedder TK2, har jeg også købt og må nok supplere med 2
par mere ligesom jeg også tror at de tynde indersokker jeg
har købt også skal suppleres med 2 par mere. Jeg glæder mig
til snart at få mine Teva sandaler hjem, og til dem tror jeg
ikke jeg vil anvende sokker. Jeg har det bedst med at vandre
i sandaler - tror jeg - men jeg skal have afprøvet dem
først, og hvem ved måske ender jeg med at gå i mine Ecco
sandaler - dem har jeg det godt i.

Endnu en luksus ting er indkøbt - et silkelagen til
soveposen og det kostede ca. halvdelen af, hvad soveposen
kostede - tjah, jeg bliver en dyr dreng at sende ud på
Caminoen. Har dog læst beskrivelser om, at silkelagnet også
kan have sin funktion i de eventuelt varme nætter, så
soveposen kan undværes - måske. Prisen for dette silkelagen
var 499 kr. - 100 kr. mere, fordi jeg jo har den længde jeg
har
J
Hvad
T-shirts angår har jeg været noget i tvivl, har set på flere
pakkelister, at man bør have kunststof, da de hurtigere
transporterer sveden og hurtigt tørrer! I butikken
overbeviste man mig om, at det skulle være
Icebreaker merinould
T-shirts. Dejlige at have på når solen bager og sveden
springer! Tiden må så vise om ekspedienten havde ret - jeg
har i hvert fald "investeret" i 3 stk. Kr. 399,- pr. stk.
 
I dag den 1. april har jeg været i JAFI i Viborg og købt 2
par af Fjällräven Sipora MT.
Alle disse navne på produkterne, for mig ofte uforståelige,
men de to par, som passede mig fint, er zip-off bukser med
muligheder for at gøre dem til shorts og til knæbukser. De
virker meget lækre (og det var prisen også - 1100 pr. par)
så nu har jeg alle de større ting samlet og er snart klar
til at tage af sted på Caminoen, hvis jeg da ellers får råd
til selve turen
J |
Så
har jeg fået købt en rygsæk! Her har jeg så købt
en Osprey Kestrel 48 L
til 1.249,00 kr., ja jeg ville have haft en "letvægtsrygsæk"
Osprey Exos 58 til kr. 1.799,00, men den havde de ikke
hjemme og jeg har så sparet kr. 550,00 som jeg nok finder ud
af at bruge til noget andet til turen, selv om der skal så
lidt som muligt i rygsækken, ja så er det der skal med som
regel "kostbart". Denne model har også en indbygget
"regnjakke" til rygsækken, så den skal jeg da ikke købe og
finde ud af at opbevare. Glæder mig til at få prøvet
rygsækken på ture i april.

Packsafe Metrosafe 200
kr. 449,00. - Det blev også til en lille skuldertaske som
skulle være en anelse tyverisikret. Forsøg på at skære
remmen over med en kniv forhindres af en indbygget stålwire.
Jeg har dog ikke prøvet det af
J Endvidere er der andre små
finesser, der skulle hindre tyve i at få fingrene ned i
lommerne og så må jeg også selv have øjnene åbne. Tror de
værste steder er i lufthavne, toget, stationen og ikke så
meget på Caminoen.

Haglöfs Jakke - Ja lidt
på udsalg fik jeg da, denne jakke fik jeg for 1200 kr. - og
som jeg ser priserne på nettet, ja så har jeg da sparet
noget, om det så er sidste model er nok noget andet, men
bare den fungerer. Der står den er vandtæt, det undrer mig,
hvis den er, men det mener min kære hustru, så jeg vil
afholde mig fra at tage en egentlig regnjakke med.
Glæder mig til at prøve jakken af, den virker lækker at have
på, og så er den også let!
Jeg
har bestilt disse sandaler på nettet -
Teva Terra Fi 3. Aner ikke om det er de
bedste, men grundet det jeg har læst på nettet om flere, der
udelukkende har vandret i disse, ja så skal de prøves. Har
haft et par på fødderne (der var for små) så jeg jeg bestilt
hjem over nettet - den rigtige størrelse - håber jeg.....
Mikrofiber
håndklæde, som er super let, hurtigtørrende og
lavet i blød frotté. Håndklædet suger vandet væk uden at
blive tungt og tørrer langt hurtigere end et
bomuldshåndklæde. Ja, igen gælder det om at holde vægten så
lav som muligt
J
Boxer
with fly - Icebreaker. Ja, så er jeg også ved at
være klædt på inderst med 3 par boxer i merinould. Håber
også at disse er lige så gode at have på som T-shirts fra
samme firma. Der er ikke så meget jeg nu mangler til turen,
dog har jeg endnu ikke fundet zip-off bukser, men i
forretningerne siger de, at det varer ikke så længe før de
har dem hjemme!!!

Håber at mit stabile, snart 3 år gamle
kamera, Panasonic DMC-TZ5
kan klare turen og sikre mig nogle billeder fra turen. Med 2
stk. 8 GB kort skulle jeg kunne have 3400 billeder i en
rimelig WEB kvalitet, og det tror jeg vil være mere end
rigeligt. Ved godt at det vejer, men jeg kan ikke forestille
mig ikke at skulle tage billeder
J |

"Pilgrimsvejen til Santiago de
Compostela" af Henrik Tarp var den første bog jeg
købte og som jeg regner med at skulle have med på turen. Den
minder i sin opbygning om Politikens bøger "Turen går
til.....", men forskellen er blot at denne bog vejer
388 gram mod Politikens
ca. 206 gram.
Det er så her at jeg undrer mig første gang, når jeg har
for øje, at man taler så meget om at formindske vægten mest
muligt. Her burde denne bog så have været på halvdelen af
vægten på Politikens bøger, hvis der skulle være mening med
galskaben.
J Nå skidt pyt, den skal læses
og nok med på turen, hvis ikke der kommer en letvægtsudgave. |
"El
Camino - en rejse for krop og sjæl" af Janne Dehn
blev bestilt i går nat den 10.12.2010 (ja, jeg giver mig
selv mange julegaver i år) efter jeg havde læst en rigtig
god artikel af Janne Dehn i seneste udgave af "Pilgrimmen"
nr. 19 - august 2010.
Artiklen var blandt andet præget af, at det er godt at rejse
alene og så var den nok primært "set fra en kvindelig
vinkel". Dog kunne jeg flere steder se, at det samme gjorde
sig gældende for mændene, så jeg slugte artiklen og bestilte
fluks bogen på nettet. Glæder mig til at få den hjem. |