Hovedside
  Camino Frances 2012
 
 
 
 
 
 
Camino Frances 2012 - 21. september med bus nr. 31 Carrión til Leon - kun 3 km på egne ben!

Efter en hyggelig aften har vi siddet på Bar España og afventet bus nr. 31 til Leon. Vi kom af sted kl. 13.00 og ankom til Leon 14.30 og fandt hurtigt frem til vores lille hotel Le Petit Palace, som viste sig at være et hyggeligt sted med dejligt køkken og bar - ja, vi var virkelig havnet i centrum af Leon - hvor livet levedes til den tidlige morgenstund.

Vi ser frem til 2 hele dage i byen hvor vi kan komme lidt til kræfter og nyde livet lidt mere med andet end pilgrimsmenu - og det har vi allerede gjort her den første dag. Leon har taget os med charme, god mad og skønt vejr. Denne første dag så vi skyggen af Cindy og fik en lille sludder med vores unge danske ven Sebastian - det var hyggeligt, og han havde mod på fortsættelsen og havde det godt.


 

 

 

 

 

Hjemme igen efter en god middag fik vi i hotellets bar et par glas Patharan og oplevede hvordan baren og spise-stedet var godt besøgt, og såvel den som resten af gaderne var en sydende bydel resten af natten. Kl. 4.30 morgen forsøgte vi at åbne vinduet på værelset men måtte lukke igen på grund af larmen :-)

Marianne Kau Schnack & Johan Schnack - 0707.dk