Hovedside Ferierejser Billeder Fritid Spisesteder Kontakt Kunst Hjemmesider Links Diverse
 
 
 
 
 
 
Mit (vores) liv med lungecancer....

Det kan virke lidt underligt at have billeder af feriesteder her på denne side, men vi håber stadig at vi sammen kan komme ud at rejse igen i løbet af sommeren når den forestående behandling med 4 x kemokur m.v. er vel overstået....

Har ændret lidt i kronologien, da jeg nu bringer det seneste øverst, så der ikke skal arbejdes ned på siden for at se seneste nyt :-)

       

Fik i dag 19. maj 2014 sidst på dagen besøg af Helle, en af Mariannes søde veninder "hjemme fra Mariager". Hun havde et par gode flasker med til mig fra Østrig. Jeg har lige smagt den, og indrømmet den er sgu god. De har lært af deres glukose skandale for mange "hundrede" år siden, så hvis du vil prøve en god vin (jeg ved godt de ikke hører til de billigste), så prøv en vin fra Østrig.

Jeg er kommet lidt bagefter med at skrive på siden. Den 15. maj 2014 havde vi besøg af Dorte og Torben - hyggelig aften med ost og rødvin, noget kunne tyde på at jeg måske fik lidt for megen ost - jeg tiltede, og var glad for at der var 3 til at samle mig op. Ud over hyggen fik jeg mig en forstuvet fod som i dag den 21. maj 2014 absolut ikke er blevet kønnere, tværtimod - den er nu sort endnu flere steder :-)

       

Det er sikkert ikke tilladt, men hvis ikke man spørger får man ikke nej. I dag søndag den 18. maj 2014 var der en herlig artikel i Politiken med tegning af Roald Als og artiklen af journalist Rasmus Bech. Det kan være at man skal være abonnent for at læse den, men her er linket i hvert fald . Kan du ikke komme frem til artiklen kan du nyde Roald Als herlige streg ved at klikke på det lille billede. For eventuelt at nå til artiklen klik her

Drømme har jeg stadig, og en af dem er at komme ud at gå på Caminoen igen. Så her en lille streg af Albergue San Antonio de Padua, hvor indehaveren bruger halvdelen af sit (kræftramte) liv på at lede denne og her kunne jeg i dag 19. maj 2014 godt tænke mig at opholde mig i 1 måneds tid for også at yde lidt i forhold til de mange oplevelser jeg har haft på Caminoen.

       

Det blev så i dag søndag den 11. maj 2014 hvor vores stille og rolige andemor forlod vores matrikel sammen med sine 7 ællinger. Hvis ikke lige at Marianne havde stået og set ud af vinduet havde vi nok ikke opdaget "at vi havde født". Vi lukkede døren op til haven og resolut forlod hun os og satte kursen mod vand. Man kunne mærke at hun var sikker i sin sag.

Marianne går meget op i at fodre havens fugle, men vores and har ikke spist noget fra vores køkken i de 4 uger hun nu har ligget på æg. Hvad hun har givet de første ællinger at spise er ikke til at vide, men vi har en fornemmelse af at hun straks efter at sidste ælling er klækket har hun samlet tropperne for at finde vand at svømme i. Vi håber de nåede ned til søen.

       
       

Så blev det til nogle hyggelige timer med Mossar og Karen Elisa i dag lørdag den 10. maj 2014. Vi fik os en dejlig frokost på restauranten Café K i Hobro. og efterfølgende en tur ind ved siden af, hvor der var fernisering med gruppen "se os/husk os". Der var ikke mange til stede her, men vi fik da lige læst lidt prosa op af en af kunstnerne, en københavner - og det var ikke så ringe.

       

Så slog vejret desværre lidt om igen, så i dag den 3. maj 2014 blev vi lidt "køligt" men dog tørskoet modtaget på vores lille tur til Holstebro hvor det blev til lidt strøgtur, et kort blik på Alberto Giacomettis bronzeskulptur "Kvinde på kærre" (som sænkes i jorden om natten) og så til en dejlig frokost på Kaffeladen. God dag, trods smerter og kulde!!!

       

Vejret var også i dag den 4. april 2014 godt og vi gentog gårsdagens motion med små 5 km. Vi måtte ud i nærområdet og se de nye huse der er ved at blive bygget, men mit velbefindende var i dag ikke så godt. Jeg svimlede lidt vel meget i dag, og ja det er vel sådan når man er i behandling, men det må sgu godt snart blive bedre.

Galleri Garlishée havde den 5. april 2014 fernisering med 4 kunstnere. Vi måtte lidt ud og "flagre med ørerne" og se hvad kunstnerne havde frembragt, og som sædvanlig havde Lisbeth sat dem godt sammen og vi fik hygget os lidt med snak med kunstnerne og fik set alle deres medbragte værker. Vi kunne ikke dy os, så to små ikke så dyre, værker måtte vi sætte os på :-)

       

I skyndingen glemte jeg at omtale min 3. kemokur den 26. marts 2014. Den gik forholdsvis i ro og fred og kemoen løb ind i årerne som det skulle. Ja, det virker som gift, og "duften" efter at have besøgt det lille hus er ikke parfume, men nærmere at stedet havde haft besøg af den lille kemiker. Jeg er heldigvis lykkelig uvidende om, hvad de hælder i mig, men det har været hårdt efter denne behandling.

Pragtfuldt vejr i dag den 3. april 2014 hvor vi sammen gik en dejlig 5 km tur mod Bruunshåb og nød landskabet badet i sol. Det svimlede knap så meget i dag og jeg kunne næste "gå selv". Det lyder værre end det ser ud, men følelsen er ikke rar at man føler sig usikker til bens :-) Det bliver rart at få overstået kemokuren, og så håber jeg på at den hjælper!!!!

       

Flugten fra Viborg gik den 27. marts 2014 til Ringkøbing, hvor vi tilbragte de næste 3 dage, herunder min 66 års dag. De havde lovet solskin, og ja, lidt så vi da til den, bl.a. ved Vesterhavet - smukt. Vi gjorde mange indkøb i byen og nød at være der - seneste overnatning i byen var 2007. Dejligt at Marianne gider at pylre lidt om mig og flygte med mig :-)

       

I dag den 22. marts 2014 fortsatte det lidt med fødselsdage, idet Else og Børge kom forbi og så fejrede vi også min dag samtidig. Vi hyggede os godt med en dejlig frokost på Baghuset sammen med Emma. Det er afslappende at have besøg af de to, og det første Børge gør når vi kommer hjem er at "kaste sig på sofaen".

       

Hverdagene - også 18. marts 2014 - ligner meget hinanden, godt der kun er 3 af slagsen om ugen. Når jeg er hjemme alene flyver tankerne meget omkring, og kommer selvfølgelig også til tanken om gad vide hvor længe..., og så kommer min elskede heldigvis hjem og vi kan få snakket dagen igennem - hvad der har været på programmet for os begge - og så gik den dag jo også rimelig godt :-).

Så var der fødselsdag, 21. marts 2014 er blandt andet Mariannes dag, og det var samtidig fredag, så Emma kom forbi, og vi fejrede vore fødselsdage sammen og gik på restaurant Arthur. Ja, vi har været her til frokost, men vi fik os en dejlig 3-retters menu med vine. Mums det var dejligt og vine og mad stod godt sammen, og så blev vi godt underholdt af en lille rar fransk tjener. Restaurant Arthur

       

I weekenden, lørdag den 15. marts, var vi på hospitalet. Denne gang i Skive for at få Mariannes knæ og nakke røntgenfotograferet. Vi skal have fundet ud af om det er gigt eller hun skal til en massør - helt underligt at det ikke var min krop der i dag skulle til en nærmere undersøgelse, og ja det har jeg det godt med, er snart træt af at besøge regionens hospitaler.

 

 

Meget a pro pos min lungecancer, så er det i dag den 17. marts 2014 præcis 4 år siden at vi kl. 22.35 slukkede den sidste cigaret. For mit vedkommende var det mange år for sent er jeg sikker på, men det var godt jeg sluttede med at ryge og jeg håber rygere der kommer forbi siden her vil overveje at stoppe med at ryge.

       
klik og se biledet i større format.

Så var det tid for anden kemokur her i dag onsdag den 5. marts 2014 efter at man havde godkendt blodprøverne fra i går. Der var ingen skæve tal, så det blev fuld kemokur. 3½ time med kemikalier, og så en lille frokost. Dagen i dag var som ved første kur, vi var i gang med behandlingen - så føler man at nu sker der noget.

Klik på billedet og se det i større format

I dag lørdag den 8. marts 2014 tog vi fra formiddagen til Ry og Gl. Ry da solskinnet ville være om formiddagen. Marianne ledte lidt efter en butik med mosaik, men det fandt vi nu ikke, men i stedet fandt vi lidt mandler, klemmer og andet godt i en Flügger forretning i Ry, og som det fremgår af fotoet fik Marianne også givet lidt græs til fire heste på en mark ved Øm Kloster.

       
Klik og se billedet i større format

Efter Ribe tog vi i dagene 24. til 27. februar 2014 til Flensborg hvor vi fik set denne dejlige grænseby, ja for tiden indsnuser jeg alt med min store næse, vil ikke snydes for noget. Museer og restauranter blev besøgt og de var både pris- og kvalitetsmæssigt på højde med danske af slagsen. På vejen hjem besøgte vi Christiansfeld, dejlige honningkager og historiens vingesus om Brødremenigheden.

Klik og se billedet i større format

Så er ny uge i gang og hvis blodprøver er OK i morgen skal jeg i gang med 2. kemokur onsdag den 5. marts. I dag mandag den 3. marts 2014 har jeg talt med min søster i Østrig i små to timer, og det var dejligt at grine lidt og have tid til hyggesnak. Weekenden har været afslappende med besøg af Emma og tror at vi alle slappede af, selv om det stod på læsning for Emma hele søndagen.

       
Klik og se billedet i større format

I dag den 19. februar 2014 blev det til en lang og god snak med min søster i Østrig, længe leve Skype. Intet er skidt uden det er godt for noget. På grund af min sygdom kommer vi ofte til at snakke om situationer, historier mv. fra vores tid sammen og med vores mor. Hyggeligt med sådan en snak hvor vi så får vi grinet - og det er godt for sjæl og krop.

Klik og se billedet i større format

En lille ferieuge dukkede op, og så tog vi nogle dage "sydpå". De første 2 dage i Ribe, 22. og 23. februar 2014, hvor vi boede på Dan Hostel. Vi fik set byens museer og ikke mindst Ribe Kunstmuseum, der var meget nænsomt restaureret og havde mange flotte malerier. Endvidere var vi oppe i domkirkens tårn, anstrengende men en dejlig oplevelse og flot syn. Få foto fra turen kan ses her.

       

Det er jo ikke fordi jeg ligefrem går og griner, men vejret i dag mandag den 17. februar 2014 var alligevel så godt at jeg gik mig en lille tur mod byen langs jernbanen. Der er ikke meget at fotografere, så her bare et foto af et af de pænere huse. Nu afventer jeg en opringning i morgen om jeg skal tage de 3 kemopiller jer har fået med hjem, aner ikke hvad der skal forhindre det?

Jeg er en utålmodig sjæl - har ventet på en opringning fra onkologisk afdeling så jeg i dag den 18. februar 2014 kunne tage min første piller med kemo hjemme. Det varede for længe, så jeg ringede selv og fik tilladelsen. Nu har jeg så taget kvalmepillen og om en time tages de 3 piller. Jeg føler mig p.t. noget "indespærret" grundet behandlingen, men sådan er det jo.

       
Klik og se billedet i større format

Weekend eller hverdag - der er ikke den store forskel, men i dag er det søndag den 16 . februar 2014 og vi har her i weekenden haft besøg af Mariannes søster Christine, og det har være en OK weekend med gode snakker og ja, der blev da også grinet noget og selvfølgelig spist godt og grundigt med lidt vin og øl til - mums, appetitten er der stadig.

Klik og se billedet i større format

Det har været meget blæsende her i weekenden, men de to søstre fik mig da med ud på en lille gåtur, og ja, jeg kan ikke undvære at gå. Ja det man burde finde ved lungecancer har ikke rigtigt været der, men det er jo den jeg skal kæmpe mod, og tirsdag skal jeg formentlig have kemopiller, hvis ellers kroppen kan klare det, de ringer til mig for at høre hvordan det går.

       
Klik og se billedet i større format

I dag torsdag den 13. februar 2014 har været en OK dag, Marianne har været på jobbet til godt middag, og her til eftermiddag tittede solen frem og vi tittede ud. Fandt ud af der skal bygges en Fakta på den ryddede grund, ja det er godt at komme lidt ud og se andet end husets fire vægge. Grunden burde have været brugt til andet formål.

Dagens trummerum - læst lidt, gået lidt og døjet lidt med smerter, men det kan man tage piller imod :-) og i løbet af i aften får vi besøg af Christine og så skal der snakkes og grines lidt - forhåbentligt! Godt med lidt afveksling. Jeg må jo ikke forlade landet under en behandling, så ferie i udlandet kan ikke lade sig gøre - øv!
Fredag den 14. februar 2014.

       
Klik og se billedet i større format!

Glemte helt at fortælle at vi også kommer lidt ud for at møde verden. Lørdag den 9. februar 2014 var vi igen i Herning - denne gang for at være lidt kulturelle sammen med Emma der var hjemme en smut. Det var ikke fordi at der var så meget at se, men vi fik da samtidig en lille frokost og købt lidt souvenir. 

Gårsdagens behandling havde givet mig lidt optimisme, men i løbet at natten fik jeg en del smerter som er aftaget lidt i løbet af dagen. Min kære hustru gør hvad hun kan for at få mig ud at gå hver dag, og jeg kan jo også lide det, så lidt frisk luft i lungerne blev det også til i dag onsdag den 12. februar 2014.

       
Klik på billedet og se det i større format.

Vi havde en rigtig god dag i dag. Efter hjemkomsten fra Herning slappede vi af og fik besøg af vore naboer Helle og Hans som kom med et par gode flasker, og et enkelt glas fik vi da. Herefter gik vi i gang med at lave "bunker" af mad, 7-8 små retter - ja lidt på thailandsk maner, og mums det smagte rigtig godt.

Klik på billedet og se det i større format!

En af "hovedretterne" var torskefilet med ris, peberrodssauce, salat med dressing og bacontern. Det var meget velsmagende. Det er ikke nemt at beskrive smagsoplevelserne, men vi nød det virkeligt i dag, og det gælder om at nyde maden mens man kan det. Mange "truer" jo med at appetit og smagsoplevelser forsvinder.

       

Tirsdag den 11. februar 2014 havde jeg så mit første møde med kemokuren. Det var et tre timers besøg på onkologisk afdeling i Herning hvor jeg via 3 timers drop med diverse kemikalier fik "kræftdræberen" sat i gang. Man taler meget om at der skal være en hjertestarter alle steder, jeg ønsker mig inderligt en kræftdræber!!

Efter dagens kemokur fik jeg en hel mængde piller med hjem som skal tages i den kommende tid. Der lidt kemo som jeg skal tage om en uge og så er der diverse præparater til at bekæmpe diverse allergiske reaktioner på kemokuren. 

       

En lille blodprop i hjernen der i stedet blev til kræft mindst 5 steder i kroppen....

Jeg – Johan – fik medio september 2013 lidt dobbeltsyn når jeg så ud til venstre, det gav ikke de store problemer, men det virkede ikke rart og gav mig lidt problemer når jeg kørte bil, men kørslen foregik nu sikkert.

Min kære hustru – også beskæftiget indenfor sundhedssektoren – pressede mig, så jeg kom til lægen den 19. september 2013 og fik en snak her. Til lægen udtalte jeg mig skråsikkert – jeg tror jeg har en tumor, der sidder og presser i hjernen. Det er så det du tænker sagde min læge, men mon ikke vi skulle sende dig til øjenlæge for at høre hvad man der kan finde ud af. Fik en forholdsvis hurtig tid hos en øjenlæge den 24. september 2013 som testede mig godt og grundigt og her var der ikke meget at komme efter. Mit syn var OK, og det var hans tanke at jeg måske havde haft en lille blodprop der gav mig dette dobbeltsyn. Alt i alt – jeg var nu ikke blevet meget klogere.

Alt skulle jo testes, og nogle i omgangskredsen havde fået konstateret at deres svimmelhed mv. skyldtes noget som måske ørelægen kunne tage sig af, så tid hos ørelægen den 18. oktober 2013 og hun måtte melde at jeg absolut ikke havde problemer hun kunne afhjælpe.  

Den 11. november 2013 fik jeg tid hos lægen igen og her gennemgik hun de svar hun havde fået hos ørelæge og øjenlæge. Grundet min oprindelige angst for en tumor i hjernen, ja så blev jeg henvist til neurologisk afdeling i Viborg for en scanning af hjernen. Torsdag den 21. november 2013 blev jeg så scannet på Neurologisk afdeling på Viborg Sygehus. Allerede den 22. november 2013 blev jeg ringet op og tilbudt en tid for gennemgang af scanningen. Grundet min nervøsitet kunne sygeplejersken oplyse, at der ikke var noget ”farligt” at se på scanningen.

Uden den store uro kunne Marianne og jeg så tage til en snak med en grundig overlæge på Neurologisk afdeling den 28. november 2013, hvor jeg efterfølgende forventede at blive afsluttet. Under samtalen fik vi billederne forevist og her viste overlægen os hvor der havde været en blodprop i hjernestammen der havde givet mig dobbeltsynet. Endvidere var der lidt hvidt ”nister på hjernen” – det var nok ikke noget – måske noget med alderen.

Der var nogle ting han ikke helt kunne se på billederne, herunder hvordan blodtilførslen var til området, så han ville sende billederne til en overlæge i Århus som skulle se nærmere på billederne, denne var mere ekspert på området. Udover dette blev jeg endvidere henvist til fysioterapeut og ergoterapeut i Viborg, hvor jeg var til en lille undersøgelse den 9. december 2013. Mit dobbeltsyn gav mig selvfølgelig lidt problemer med balancen og andre småting, men de kunne ikke sige andet end at jeg blot skulle fortsætte som nu – skåne øjnene lidt ved blandt andet at anvende en klap for øjet.

Nu kommer jeg så til en perioden hvor jeg ikke helt kan huske præcis hvad der skete, dog har jeg noteret at jeg blev indlagt på Neurologisk afdeling i Århus den 27. december 2013 hvor jeg skulle have foretaget endnu en scanning af hjernen for finde ud af det med blodtilstrømningen mv. til området med blodproppen.  

Jeg blev på sygehuset, idet man gerne ville foretage nogle scanninger af resten af kroppen dagen efter, hvilket jeg fuldt ud forstod. Scanningerne blev foretaget den 28. december 2013 og jeg kunne herefter tage hjem på weekend og møde op igen den 30. december 2013.

Den 30. december 2013 skulle vi til KH i Aarhus for at få en gennemgang af de mange scanninger jeg havde fået foretaget. Vi ankom, via Børge & Else, til Aarhus tidligt nok til at kunne være på KH kl. 12.00. Lidt sultne er vi jo altid i familien og vi fik da også et par skiver rugbrød hver med pålæg – æg og tomat og kalvekød med mild peberrodssalat, og vi blev begge mætte og var klar til at vente endnu en time m.m. Omkring 13.30 fik vi så lov til at tale med en sygeplejerske og en læge (sidstnævnte mente at hun havde mødt mig før) og vi kom ind i et lille kontor, hvor vi ikke ville blive forstyrret.

Det hele startede som udgangspunkt OK – lægen spurgte mig med et stort smil hvordan jeg havde det, og hertil var der ikke så mange bemærkninger udover at jeg var velbefindende med et dobbeltsyn – det velbefindende var oprigtigt, jeg havde det godt og havde en formidabel appetit og havde lyst til vin mv. Den søde smilende læge kunne herefter helt og aldeles ændre mit syn på mit velbefindende, fordi den blodprop jeg troede jeg havde, var ikke en blodprop men lungecancer, og at jeg udover cancer i hjernen også havde det i højre lunge og leveren – som de seneste CT-scanninger havde vist. Goddag – det var noget af en melding!!!!! Jeg har siden denne melding tudet en del og været vred, men det ændrer jo ikke noget. Marianne har været dejlig og taget sig godt af mig og vil gøre det fremover.

Nu er vi så kommet ind i det nye år – og har det været let – NEJ!!!!!!

Fredag den 3. januar 2013 var jeg i Herning til en PET scanning, hvor der blev sprøjtet kontrastvæske ind i årerne og hvor jeg igen lå og ventede inden scanningen fandt sted. Det var ikke rart at ligge i scanneren så længe med armene over hovedet – det var meget anstrengende. Turene frem og tilbage til sygehusene er heller ikke just morsomme.

Igen en skrækkelig weekend hvor jeg tudede en del – svært at huske helt. Søndag var vi dog en tur i Sortebrødre Kirke og høre Vocal Line – det var skønt, men tårerne pressede på under den timelange oplevelse.

Mandag den 6. januar 2014 gik turen til Skive hvor min lungefunktion skulle testes – der blev pustet og pustet mv., og igen fik jeg at vide af overlægen, at det jo ikke var for godt.

Onsdag den 8. januar 2014 blev jeg indlagt på Viborg Sygehus for at får foretaget en biopsi af min lunge, idet man havde mistanke om, at kræften som udgangspunkt var en lungecancer. Denne biopsi blev taget uden for mange komplikationer ud over, at ca. 20% af patienterne kunne risikere, at deres lunge klappede sammen, og her ”vandt” jeg igen, idet min lunge delvis var klappet sammen. Da jeg alligevel skulle på sygehuset den 9. januar 2014 for at se hvad mine nyrer kunne klare af kemo, beholdt de mig på sygehuset for at følge om min lunge foldede sig ud igen.

Tirsdag den 14. januar 2014 var jeg igen på Skive Sygehus for at få en opsamling af mine undersøgelser. Alle læger og sygeplejersker har i forløbet til nu været smilende og venlige – det kan man ikke tage fra dem, men om jeg har kunnet bruge deres venlighed til noget er noget andet. Jeg havde fået scannet lungen inden samtalen og her kunne de dog positivt oplyse at min lunge havde foldet sig helt ud, men derudover kunne overlægen sige at det jo ikke var godt (NEJ DET VAR TIDLIGERE GÅET OP FOR MIG MANGE GANGE), ud over at de havde konstateret kræften i højre lunge, leveren og hjernen, så havde man nu også fundet den i lymfeknuder og knogler. Ja, jeg er fortsat i udredningsfasen og om jeg nogensinde kommer længere er spørgsmålet. INGEN – ABSOLUT INGEN HAR TIL DATO FORTALT MIG OM DET VIDERE FORLØB I MIT ”KORTE” LIV. Jeg føler mig helt alene i verden – ud over min elskede hustru og den nærmeste familie, finder jeg ingen støtte nogen steder. Har dog – efter min kone har haft fat i nogle med forstand på sygdommen – fået gang i behandlingen i Herning inden den tid de havde foreslået - den 7. februar 2014.

Til dato den 10. februar 2014 har jeg været igennem 4 x strålebehandling af hjernen i Herning i dagene 27. til 30. januar 2014, så Mariannes henvendelse har fået gang i tingene. Effekten af strålebehandlingen kendes endnu ikke - der skal formentlig gå ca. 6-8 uger inden det eventuelt kan mærkes.

 

       
       

Marianne Kau Schnack & Johan Schnack - 0707.dk